
Studerende undersøger, hvordan trivsel operationaliseres
Bevægelsen fra undersøgelsesspørgsmål til spørgsmålsformuleringer i et spørgeskema kræver operationalisering. Trivsel er et ofte undersøgt emne i pædagogik og skole, og undersøgelserne har budt på mange operationaliseringer af begrebet ‘trivsel’.
De studerende vælger minimum to af nedenstående operationaliseringer. Øvelsen består i først at finde de relevante spørgsmål og svar, og derefter fokusere på, hvordan de er forskellige i spørgsmål og svar.
Undervisningsministeriets undersøgelse af trivsel
Børns Vilkårs undersøgelse af trivsel
Undersøgelse: Børn og unge kæmper for at passe ind
Derudover spørgsmål og svar på side 11 (med Cantrill’s Ladder Scale)
Sundhedsstyrelsens undersøgelse af trivsel
VIVE’s undersøgelse af trivsel
Undersøgelse: Børn og unge i Danmark – velfærd og trivsel
Identificer spørgsmål og svar i kapitel 8: Subjektiv trivsel (side 156-182)
Dansk Center for Undervisningsmiljøs undersøgelse af trivsel
Rapport: Elevers syn på undervisningsmiljøet i grundskolen
Se spørgsmål og svar til trivsel for 0.-3. eller 4.-6. klasse

Studerende operationaliserer selv trivsel i ét spørgsmål
På baggrund af deres analyse af de forskellige måder at operationalisere trivsel på, skal de selv udarbejde ét spørgsmål med svar, der bedst kan afdække unges trivsel.
Alle studerende sætter deres bud ind i et fælles dokument, og der stemmes om, hvad det bedste bud er (dette kan fx gøres i AhaSlides via SkoleTube). Derefter tages der en plenum-snak om styrker og svagheder ved de forskellige bud.

Opsætning og afprøvning
Efter at have operationaliseret begrebet, skal de studerende sætte spørgeskemaet op i fx Microsoft Forms eller Google Analyse.
Herefter skal de gå sammen tre og tre og pilotafprøve spørgeskemaerne på hinanden. Herefter give feedback.

De studerende gennemfører dataindsamling med egne spørgskemaer i egen praksis
De studerende distribuerer spørgeskema i den relevante kontekst. De forholder sig løbende til:
- Hvad er svarprocenten?
- Er det nødvendigt at “rykke” respondenterne?
- Hvilke baggrundsvariable (alder, køn, fag, erfaring m.v.) er relevante ift. at se, om besvarelserne er repræsentative for populationen?
- Er der nogle særlige grupper, der ikke svarer?
- Vurdere datagrundlagets repræsentativitet, herunder hvor eller dårligt det er til at drage konklusioner